ET ALTERNATIVT LÆRINGSRUM
Iværksætteri som løftestang for læring
I januar 2019 åbnede Mind Your Own Business’ kontor i den grønlandske hovedstad, Nuuk. Her samarbejder vi med drenge i alderen 13 til 21 år, som har lyst til at etablere en mikrovirksomhed. Programmet er blevet til virkelighed med støtte fra Tuborgfondet.
Drengene udvikler, producerer og kan sælge den idé, som de skaber i mikrovirksomheden. Arbejdet sker i tæt samarbejde med frivillige venturepiloter fra civilsamfundet, professionelle fra erhvervslivet og kommunale og lokale samarbejdspartnere.
De stærke partnerskaber er helt centrale for, at drengene har mulighed for at arbejde med iværksætteri på programmet hos Mind Your Own Business. Sammen kan vi give drengene mulighed for at tænke kreativt og se deres ambitioner blive til virkelige produkter.
Formålet med programmet i Grønland er at give drengene chancen for at udvikle de potentialer, de hver især har. På programmet tilbydes drengene et alternativt og trygt læringsrum, hvor de kan styrke deres faglige og personlige kompetencer.
Vær med til at styrke drenges faglige og personlige kompetencer
Formålet med programmet i Grønland er at give drengene chancen for at udvikle de potentialer, de hver især har. På programmet tilbydes drengene et alternativt og trygt læringsrum, hvor de kan styrke deres faglige og personlige kompetencer.
Se vores minidokumentar om indsatsen i Grønland
Hvorfor samarbejde med drenge i Grønland?
Siden 2010 har Mind Your Own Business engageret mere end 1000 drenge, der alle har været med til at etablere deres egen mikrovirksomhed. Arbejdet har positive effekter for drengene, som oplever at blive stærkere fagligt, få øget selvværd og selvtillid. I arbejdet med iværksætteri kan drengene få et større indblik i deres muligheder for uddannelse og job.
I dialog og tæt sparring med grønlandske virksomheder og kommunale og lokale samarbejdspartnere har vi undersøgt mulighederne for at bruge Mind Your Own Business’ metode i Grønland. Her er vi glade og taknemmelige for den store opbakning til programmet, som vi har mødt.
Programmet i Grønland tager udgangspunkt i ti års erfaringer, vi har med at engagere unge drenge og tilbyde dem et positivt og trygt læringsrum med sparringspartnere, som vil og tror på dem.
Hvert år byder eksterne samarbejdspartnere indenfor til Venture Camp, hvor de unge iværksættere og deres frivillige venturepiloter lægger forretningsplaner for den kommende sæson. Sæsonen afsluttes med Business Awards, hvor drengene igen inviteres indenfor hos eksterne partnere, og fortæller om sæsonens bedrifter.
Programmet i Grønland er blevet realiseret i samarbejde med Tuborgfondet, som har støttet Mind Your Own Business med knap 11 millioner kroner. Det er en af de største bevillinger i fondens historie.
Programmet i Grønland
Programmet i Grønland er blevet realiseret i samarbejde med Tuborgfondet, som har støttet Mind Your Own Business med knap 11 millioner kroner. Det er en af de største bevillinger i fondens historie.